Sura Al-Imran — Vers 119

Ord- og udtryksforklaring:

• Al-Anamil: Fingrenes spidser.
• Al-Ghayz: Den yderste vrede og det stærkeste raseri.
• Dhat as-Sudur: Det, som gemmer sig i hjertene og skjules i sjælene.

Tolkning af verset:

O I troende! Her er I, som elsker dem (de hyklere og folk fra Skriften) og ønsker dem godt, men de gengælder ikke denne kærlighed – tværtimod bærer de nag til jer og nærer fjendskab mod jer. I tror på alle de åbenbarede skrifter, herunder deres egne bøger, mens de ikke tror på jeres bog (Koranen). Hvordan kan I så elske dem, når de fornægter det, I tror på? Når de møder jer, siger de med deres tunger: "Vi tror," men når de er alene sammen, bider de deres fingerspidser af raseri og vrede over jeres enhed, jeres styrke og islams hæder, som de ser. Sig til dem, O Muhammad: "Dø i jeres vrede og jeres harme!" For jeres vrede vil ikke skade os, men den vil vende tilbage til jer selv. Sandelig, Allah kender alt, hvad der gemmer sig i hjertene, og Han vil belønne eller straffe hver enkelt i overensstemmelse med det, der skjules i sjælene.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at kærlighed og loyalitet i troen må bygge på gensidighed og oprigtighed – ikke på tomme ord eller hykleriske løfter. Det advarer os mod at lade følelser eller slægtskabsbånd få os til at stole på dem, der er fjendtlige over for vores religion, selv når de viser venlighed udadtil. Det minder os også om, at Allahs viden omfatter alt, hvad der er skjult i hjertet, så ingen handling eller hensigt er skjult for Ham. Dette opfordrer os til at være oprigtige i vores tro og til at søge Allahs tilfredshed frem for menneskers anerkendelse. Endelig trøster verset de troende ved at forsikre dem om, at fjendernes vrede og had ikke skader dem, så længe de står fast i deres tro og enhed – for Allah er med dem, og Han kender deres oprigtighed.