Sura Ar-Rum — Vers 12

Ordforklaring:

• "Yublisu" (يُبْلِسُ): betyder at fortvivle og miste alt håb; at blive slået af håbløshed og forvirring, så man ikke kan finde nogen udvej eller undskyldning.

Tolkning af verset:

På den dag, hvor Dommens time står frem, og opstandelsen finder sted, vil synderne – især de vantro og afgudsdyrkerne – blive grebet af dyb fortvivlelse og håbløshed. De mister ethvert håb om frelse fra straf og om Guds nåde, fordi deres undskyldninger og argumenter for deres vantro og synder er fuldstændig tilintetgjort. De ser virkeligheden med egne øjne, og alle deres tidligere påstande og løgne falder bort. De står tilbage i en tilstand af total afmagt og forvirring, uden nogen mulighed for at redde sig selv eller finde en vej ud af straffen. Dette øjeblik er et af de sværeste og mest frygtelige øjeblikke for dem, fordi al håb er afskåret, og de indser, at der ikke er nogen flugt fra Guds retfærdige dom.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at livet i denne verden er en prøve, og at enhver handling vil få konsekvenser. Det minder os om, at de, der begår synder og vender sig bort fra Gud, vil fortryde dybt på den dag, hvor fortrydelse ikke længere hjælper. Derfor opfordrer verset os til at vende tilbage til Gud i tide, søge Hans tilgivelse og leve et liv i lydighed mod Ham, så vi ikke bliver blandt dem, der fortvivler på Dommens dag. Det styrker også troen på, at Guds retfærdighed er uundgåelig, og at ingen kan undslippe den, hvilket får den troende til at handle med ansvarlighed og alvor i denne verden.