Sura Ar-Rum — Vers 13

Ordforklaringer:

• شُفَعَاءُ (Shufa'ā'): Flertal af *shafī'*, som betyder forbeder eller talsmand, der går i forbøn for en anden.
• كَافِرِينَ (Kāfirīn): Her betyder det, at de fornægter og tager afstand fra deres afguder.

Tolkning af verset:

På Dommedag, når de syndefulde afgudsdyrkere står over for Guds straf, vil de ikke have nogen af de afguder, de tilbad i verden, til at gå i forbøn for dem. Disse afguder – som de kaldte "partnere" med Gud – vil ikke være i stand til at redde dem eller lindre deres lidelser. Tværtimod vil de tage afstand fra dem og fornægte dem, og de afgudsdyrkere vil også selv fornægte deres afguder i fortvivlelse og anger. Alle vil være fortabte sammen, og ingen vil kunne hjælpe den anden. Dette viser, at forbøn udelukkende tilhører Gud alene, og at ingen anden har magt til at gå i forbøn uden Hans tilladelse.

Lærdomme og budskaber:

• At søge hjælp eller forbøn fra andre end Gud er nytteløst; kun Gud har magten til at frelse os.
• Afgudsdyrkelse og tilbedelse af andre end Gud fører til skuffelse og fortrydelse på den dag, hvor intet kan redde os.
• Dette vers opfordrer os til at rense vores tro og vende os udelukkende til Gud i alle forhold, så vi ikke bliver efterladt uden hjælp på Dommedag.
• Det minder os om Guds barmhjertighed og retfærdighed, og at vi skal udnytte vores liv i denne verden til at opbygge et ærligt forhold til Ham gennem tro og gode handlinger.