Sura Luqman — Vers 10

Ord- og udtryksforklaring:

• "بِغَيْرِ عَمَدٍ": Uden søjler eller støttepiller, som holder himlene oppe.
• "رَوَاسِيَ": Bjerge, der er fæstnet i jorden og holder den stabil.
• "أَن تَمِيدَ بِكُمْ": For at jorden ikke skal ryste, vakle eller bevæge sig voldsomt med jer.
• "بَثَّ": Spredte ud og udbredte.
• "زَوْجٍ كَرِيمٍ": En art eller type, som er smuk, gavnlig og af stor værdi.

Tolkning af verset:

Allah, den Ophøjede, skabte himlene hævet uden synlige søjler, som I selv kan se dem stå fast og majestætisk. Han anbragte på jorden faste bjerge som støttepiller, så jorden ikke skulle ryste eller bevæge sig voldsomt med jer, hvilket ville gøre livet umuligt. Han spredte på jorden alle slags krybende og vandrende dyr af forskellige arter og former. Og Han sendte regn ned fra himlen, hvormed Han frembragte på jorden alle slags smukke og gavnlige planter og afgrøder, som er til glæde og nytte for mennesker og dyr.

Visdom og lærdomme fra verset:

Dette vers åbenbarer Allahs storslåede skaberkraft og Hans fuldkomne omsorg for sine skabninger. Det lærer os at betragte universet omkring os med eftertanke og taknemmelighed, for alt, hvad vi ser – fra himlenes højde til jordens stabilitet og mangfoldigheden af liv – er beviser på Allahs visdom og magt. Verset opfordrer os til at erkende, at denne verden ikke er skabt forgæves, men at den er et tegn på Skaberen, som fortjener vores tilbedelse og tak. Det minder os også om, at Allah har gjort jorden beboelig og rig på ressourcer for os, hvilket bør fylde vores hjerter med kærlighed til Ham og få os til at værne om Hans gaver og bruge dem i lydighed mod Ham.