Sura Fatir — Vers 17

Ordforklaring:

• "بِعَزِيزٍ" betyder her: vanskeligt, umuligt eller uoverkommeligt.

Tolkning af verset:

Dette vers kommer som en forsikring og en understregning af Guds almagt. Verset henviser til det, der blev nævnt i den foregående sammenhæng om, at Gud kan udslette menneskene og skabe et nyt folk i deres sted, hvis de vender sig bort fra Hans vejledning. Budskabet er, at dette – at tilintetgøre jer og erstatte jer med en ny skabning – ikke er svært eller umuligt for Gud. Tværtimod er det let og enkelt for Ham. For Gud, som har skabt himlene og jorden af intet, er intet for stort eller vanskeligt. At skabe eller ødelægge, at give liv eller tage liv – alt er underlagt Hans vilje og magt uden mindste besvær. Verset tjener som en advarsel til menneskene om ikke at føle sig uundværlige eller udfordre Guds autoritet, for de er fuldstændigt afhængige af Ham, og Han har fuld kontrol over deres skæbne.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset lærer os om Guds absolutte magt og suverænitet. Intet i universet, hverken stort eller småt, er uden for Guds rækkevidde. Dette fylder den troendes hjerte med ydmyghed og ærefrygt for sin Herre.
• Det minder os om, at vores eksistens er en gave fra Gud, og at vi ikke skal tage den for givet. Vi bør bruge vores liv i lydighed mod Ham, for vi står til ansvar for Ham.
• Det giver også håb og tryghed: Den Gud, der har magt til at ødelægge og skabe, har også magt til at hjælpe, beskytte og besvare bønner. Når vi vender os til Ham med vores behov, vender vi os til den, for hvem intet er umuligt.
• Verset opfordrer os til at værdsætte den nåde og barmhjertighed, som Gud har vist os ved at lade os leve og give os muligheden for at tjene Ham – og til at frygte Hans straf, hvis vi vender os bort fra Hans vej.