Sura Fatir — Vers 16

Ord- og udtryksforklaring:

• يُذْهِبْكُمْ: at fjerne jer, udslette jer eller lade jer forgå.
• بِخَلْقٍ جَدِيدٍ: et nyt folk eller en ny skabning, der erstatter jer.

Tolkning af verset:

Dette vers henvender sig til menneskene og minder dem om Guds absolutte magt og suverænitet. Hvis Gud ønsker det, kan Han lade jer alle forsvinde ved at udslette jer fra jordens overflade, og Han kan skabe et nyt folk i jeres sted – et folk, der adlyder Ham, tilbeder Ham alene og ikke tillægger Ham nogen medbeiler. Verset understreger, at menneskets eksistens ikke er en nødvendighed for Gud, men derimod en nåde fra Ham. Gud er ikke afhængig af nogen, og Hans magt er ubegrænset; Han kan gøre, hvad Han vil, uden at nogen kan modsætte sig Ham. Dette er en advarsel til dem, der vender sig bort fra sandheden, om at de ikke er uundværlige, og at Guds planer ikke ændres af deres ulydighed.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Verset lærer os ydmyghed over for Gud og minder os om, at vi intet er uden Hans vilje og nåde. Det opfordrer os til at være taknemmelige for den eksistens, Gud har givet os, og til at bruge vores liv i lydighed mod Ham.
• Det styrker håbet hos de troende, fordi det viser, at Gud altid vil have et folk, der tilbeder Ham, uanset hvor mange der vender sig bort. Islam er således ikke afhængig af enkeltpersoner, men er en evig sandhed, som Gud beskytter.
• Verset opmuntrer til at vende tilbage til Gud i oprigtig omvendelse, før det er for sent, og det advarer mod stolthed og selvtilstrækkelighed, for ingen er hævet over Guds magt.
• Det minder os om Guds storhed og Hans fuldkomne evne til at skabe og genopfinde, hvilket styrker troen på opstandelsen og livet efter døden, hvor Gud vil skabe os på ny.