Sura Fatir — Vers 36

Betydning af ord i verset:

• لَا يُقْضَىٰ عَلَيْهِمْ: Der afsiges ingen dom over dem om døden, så de kan dø.
• فَيَمُوتُوا: Så de dør og dermed opnår hvile fra straffen.
• وَلَا يُخَفَّفُ: Og der lettes ikke for dem.
• كَفُورٍ: En, der er ekstrem i sin benægtelse og utaknemmelighed over for Allahs nådegaver.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede fortæller, at de, der har fornægtet Allah og Hans Sendebud, vil få Helvedes Ild som deres evige opholdssted. De vil ikke få afsagt en dødsdom over sig, så de kan dø og dermed slippe for straffen – tværtimod vil de forblive i straffen uden ende. Deres straf vil heller ikke blive lettet for dem, hverken i form af en reduktion i varmen eller i form af andre former for pine. Tværtimod vil straffen være konstant og vedvarende. Med denne straf gengælder Allah enhver, der er dybt forankret i vantro og stædigt fastholder benægtelsen af Allahs enhed og Hans nådegaver, uden at angre eller vende tilbage til sandheden.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Verset viser alvoren af vantro og stædig benægtelse, og at konsekvensen er en evig og uafbrudt straf.
• Det understreger Allahs retfærdighed, idet straffen står mål med handlingen – den, der er ekstrem i sin benægtelse, får en ekstrem straf.
• Verset opfordrer den troende til at takke Allah for troens gave og til at søge Hans nåde, da troen er den største beskyttelse mod denne frygtelige skæbne.
• Det minder os om vigtigheden af at angre og vende tilbage til Allah, før det er for sent, og at ingen handling er skjult for Allah, som vil gengælde enhver efter deres fortjeneste.