Sura As-Saffat — Vers 122

Betydning af ord i verset:

• "إِنَّهُمَا" (Innahuma): Sandelig, de to (Moses og Aron).
• "مِنْ عِبَادِنَا" (min 'ibadina): Af Vores tjenere.
• "الْمُؤْمِنِينَ" (al-mu'minin): De troende, dem der har oprigtig tro og handler derefter.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af en længere fortælling om profeten Moses og hans bror Aron, hvor Gud roser dem efter at have nævnt deres kamp mod Farao og deres tålmodighed. Verset fastslår, at de begge var blandt Guds udvalgte tjenere, som var kendetegnet ved ægte og fast tro. Deres tro var ikke blot en verbal erklæring, men en dyb overbevisning, der manifesterede sig i deres handlinger, deres tålmodighed med deres folks modstand, og deres fuldstændige underkastelse under Guds befalinger. De var blandt dem, der opfyldte Guds bud og afstod fra det forbudte, og derfor blev de hædret med denne ophøjede omtale. Verset understreger, at deres status og deres belønning ikke skyldtes deres egen styrke eller visdom, men udelukkende Guds nåde og deres oprigtige tro på Ham.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Den højeste ære, et menneske kan opnå, er at blive beskrevet af Gud som en troende tjener; dette er en status, der overgår al verdslig hæder.
• Sand tro er ikke blot ord, men en tro, der omsættes til handling og tålmodighed i modgang, ligesom Moses og Aron viste det.
• Guds ros af sine profeter i Koranen er en kilde til trøst og opmuntring for alle troende; den viser, at Gud ser og belønner sine oprigtige tjenere.
• Verset opfordrer os til at stræbe efter at være blandt de troende, der kombinerer oprigtig tro med gode gerninger, så vi kan opnå Guds kærlighed og anerkendelse.
• Det minder os om, at uanset hvor store udfordringer vi møder i livet, så er troen på Gud og fastheden i den den vej, der fører til sejr og Guds tilfredshed, både i denne verden og i det hinsides.