Sura As-Saffat — Vers 52

Ordets betydninger:

• "Yaqūlu" (يَقُولُ): Han siger – dvs. den vantro ledsager, som talte til den troende i denne verden.
• "A-innaka" (أَإِنَّكَ): Spørgende og benægtende – bruges til at udtrykke forbavselse og hån.
• "La-min al-muṣaddiqīn" (لَمِنَ الْمُصَدِّقِينَ): Sandelig blandt dem, der bekræfter og tror på opstandelsen.

Tolkning af verset:

Denne vers beskriver en samtale mellem to mænd i denne verden, hvoraf den ene var troende og den anden vantro. Den vantro siger til sin troende ledsager, hånende og spottende: "Er du virkelig blandt dem, der bekræfter opstandelsen? Tror du oprigtigt på, at vi efter døden – når vi er blevet til støv og knogler – skal genopstå og blive regnskabspligtige for vores gerninger?" Han stiller dette spørgsmål ikke for at søge sandheden, men for at latterliggøre og fornægte troen på livet efter døden. Han finder tanken om opstandelsen umulig og absurd, og derfor udtrykker han sin forbavselse og hån over for sin troende ledsager, som bekræfter denne sandhed.

Udledte visdomme og formaninger:

• Troen på opstandelsen og dommedagen er en grundlæggende søjle i islam, og den vantro verden har altid mødt denne tro med spot og latterliggørelse – men den troende må forblive standhaftig og ikke lade sig påvirke af hån.
• Den troende skal være tålmodig over for spot og latterliggørelse fra de vantro, for sandheden vil sejre, og de hånende vil fortryde, når de står over for virkeligheden på dommedagen.
• Verset lærer os, at ledsagere har stor indflydelse på hinanden – en dårlig ledsager kan forsøge at ryste ens tro, mens en god ledsager styrker den. Derfor bør vi vælge vores følgesvende med omhu.
• Den troende, som nævnes i verset, er et forbillede i at fastholde troen trods pres og latterliggørelse – og hans belønning bliver paradisets glæder, som nævnes i de følgende vers.