Sura Az-Zumar — Vers 63

Ordforklaringer:

• "Maqālīd" (مَقَالِيدُ): Flertal af "miqlād", som betyder nøgler eller låse. Det henviser til nøglerne til skattene og forrådskamrene.
• "Āyāt" (آيَاتِ): Tegn, beviser eller vers. Her menes Allahs tydelige beviser og åbenbarede skrifter.

Tolkning af verset:

Allah alene besidder nøglerne til himlenes og jordens skatte og forrådskamre. Han giver af disse gaver til sine skabninger, som Han ønsker, og tilbageholder dem fra hvem, Han vil. Nøglerne til himlenes skatte inkluderer eksempelvis regnen, og nøglerne til jordens skatte inkluderer vegetationen og planterne. Intet sker i universet uden Hans vilje og tilladelse.

Derefter beskriver Allah dem, der benægter Hans tegn og beviser i Koranen, som indeholder klare vejledninger og sandhedens beviser. Disse mennesker er de sande tabere, fordi de i denne verden er blevet forhindret fra troen og dens velsignelser, og i det hinsides vil de blive straffet med evig ild i Helvede. Deres tab er fuldstændigt, fordi de har mistet både det jordiske livs lykke og det evige livs frelse.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Verset lærer os, at al magt og kontrol ligger i Allahs hænder alene, hvilket fylder den troendes hjerte med tillid og tryghed, fordi han ved, at al godhed kommer fra Allah.
• Det opfordrer os til at vende os til Allah i bøn og ydmyghed, når vi ønsker noget, da Han er den eneste, der besidder nøglerne til alle ting.
• Verset advarer os mod vantro og benægtelse af Allahs tegn, og det viser os konsekvensen af at vende sig bort fra sandheden – et stort tab i begge verdener.
• Det minder os om vigtigheden af at reflektere over Allahs tegn i universet og i Koranen, da dette fører til tro og frelse fra fortabelsen.