Sura Ghafir — Vers 39

Ordforklaring:

• "Matā‘" (مَتَاع): Det, som man nyder godt af i en kort periode, og som hurtigt forsvinder. Det er en midlertidig fornøjelse, der ligner rejseproviant, som man tager med på en rejse.
• "Dār al-qarār" (دَارُ الْقَرَار): Det sted, hvor man bliver boende for evigt uden at skulle videre derfra – den blivende bolig.

Tolkning af verset:

Den troende mand, som talte til sit folk blandt faraos tilhængere, sagde: "Mit folk! Denne jordiske tilværelse er kun en kortvarig fornøjelse, som I nyder lidt, og som derefter forsvinder og ophører. I skal derfor ikke lade jer narre af dens flygtige glæder og lade dem få jer til at glemme det, der venter jer. Den virkelige bolig, som I skal bo i for evigt, er det hinsides liv – med dets evige fryd og uendelige velsignelser for dem, der gør godt, og dets pine for dem, der gør ondt. Derfor bør I foretrække det hinsides liv og arbejde for det ved at adlyde Allah og følge Hans budbringere, og I bør ikke lade jeres korte liv i denne verden optage jer fra at forberede jer til den evige bolig."

Udledte visdomme og formaninger:

• Den jordiske verden er i sin natur forbigående og ufuldkommen; den er som en skygge, der forsvinder, eller som en blomst, der visner. At klamre sig til den og gøre den til sit højeste mål er en stor fejltagelse.
• Det hinsides liv er den sande og varige virkelighed, hvor enhver vil høste, hvad han har sået i denne verden. Den, der forstår denne sandhed, vil ikke ofre det evige for det flygtige.
• Visdommen og fornuften kræver, at man prioriterer det, der varer ved, frem for det, der forsvinder. Derfor bør den kloge bruge sit liv i lydighed mod Allah og gøre gode gerninger, som vil følge ham til det evige liv.
• Dette vers opfordrer til håb og optimisme, fordi det minder os om, at der findes en evig bolig med uendelig glæde for dem, der tror og handler retfærdigt – og det giver mennesket et højere formål med livet end blot at jagte kortsigtede fornøjelser.