Sura Fussilat — Vers 51

Ordforklaringer:

• أَعْرَضَ: vendte sig bort og afviste.
• وَنَأَى بِجَانِبِهِ: fjernede sig med sin side, dvs. vendte sig bort i hovmod og arrogance.
• الشَّرُّ: modgang, sygdom, fattigdom eller lignende vanskeligheder.
• دُعَاءٍ عَرِيضٍ: meget bøn og påkaldelse; araberne bruger udtrykket "langt og bredt" til at betegne noget, der er stort i omfang og hyppigt.

Tolkning af verset:

Når Vi (Allah) skænker mennesket en velsignelse – som sundhed, rigdom eller andre goder – vender han sig bort fra taknemmelighed og lydighed mod Allah, og han fjerner sig hovmodigt og stolt fra sandheden. Han opfører sig, som om han ikke har brug for Allah, og han undlader at anerkende de goder, han har modtaget. Men når modgang rammer ham – som sygdom, fattigdom eller andre prøvelser – så er han ivrig i bøn og påkaldelse, og han beder Allah indtrængende og gentagne gange om at fjerne hans vanskeligheder. Han vender sig altså til Allah i nød og modgang, men vender sig bort fra Ham i medgang og velstand. Han takker ikke sin Herre, når Han giver ham goder, og han udviser ikke tålmodighed, når Han prøver ham med modgang.

Lærdomme og formaninger:

Dette vers lærer os vigtigheden af at være standhaftig i troen og taknemmelighed over for Allah i både medgang og modgang. Den sande troende er den, der husker Allah og takker Ham, når Han giver velsignelser, og som udviser tålmodighed og ydmyghed, når Han prøver ham med vanskeligheder. Islam opfordrer os til at have en konstant forbindelse med Allah – ikke kun i nødens stund, men også i velstandens øjeblikke. Dette skaber en dyb følelse af fred og tryghed i hjertet, fordi den troende ved, at Allah altid er nær og hører sine tjeneres bønner. Samtidig advarer verset mod hovmod og indbildskhed, som fjerner mennesket fra Allahs nåde og velsignelser. At være taknemmelig og ydmyg over for Allah i alle livets forhold er nøglen til et lykkeligt og velsignet liv både her og i det hinsides.