Sura Az-Zukhruf — Vers 50

Ord- og udtryksforklaring:

• "كَشَفْنَا": Vi fjernede og lettede.
• "الْعَذَابَ": Straffen eller plagen, som ramte dem.
• "يَنكُثُونَ": De bryder deres løfte og aftale; de er troløse og fortsætter i deres vrangforestillinger.

Tolkning af verset:

Da Faraos folk og deres ledere blev ramt af straffen – som var oversvømmelser, græshopper, lus, frøer og blod – og de bad Moses om at bede sin Herre om at fjerne den, idet de lovede, at de ville tro og sende Israels børn med ham, så fjernede Vi straffen fra dem efter Moses’ bøn. Men i det øjeblik Vi fjernede den, brød de deres løfte og aftale, og de fortsatte stædigt i deres vantro og vildfarelse. De holdt sig ikke til deres ord, og de omvendte sig ikke fra deres synd. Dette viser deres dybe forhærdelse og deres vedholdenhed i at fornægte sandheden, selv efter at de havde set de klare tegn og mirakler.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• At bryde løfter og aftaler er en forkastelig egenskab, som fører til Guds vrede og straf. Verset viser, hvordan Faraos folk gentagne gange lovede at tro, men hver gang de blev reddet, brød de deres ord.
• Verset lærer os, at nød og modgang kan få mennesker til at søge Gud og love at ændre sig, men når nøden er forbi, vender mange tilbage til deres gamle vaner. Dette er en advarsel mod hykleri og manglende oprigtighed i troen.
• Det opfordrer den troende til at være fast og oprigtig i sit forhold til Gud, og til at holde sine løfter, både over for Gud og over for mennesker, da oprigtighed og trofasthed er blandt de vigtigste dyder i islam.
• Verset minder os om Guds magt og barmhjertighed: Han fjerner straffen, når Hans profeter beder, men Han er også streng i straffen mod dem, der fortsætter i ondskab og troløshed. Dette opmuntrer os til at søge Guds tilgivelse og holde fast ved Hans vej.