Sura Az-Zukhruf — Vers 86

Ordforklaringer:

• "Ash-Shafā'ah" (الشفاعة): betyder forbøn – at gå i forbøn for en anden hos en højere autoritet.
• "Shahida bil-haqq" (شهد بالحق): at vidne om sandheden – dvs. at aflægge vidnesbyrd om Guds enhed og sandheden i budskabet.

Tolkning af verset:

De væsener, som de vantro tilbeder ud over Allah – som englene, Jesus (ʿĪsā) og Ezra (ʿUzayr) – har ingen magt til at gå i forbøn for nogen hos Allah, sådan som afgudsdyrkerne fejlagtigt forestiller sig. Deres tilbedelse af disse væsener er forgæves, fordi de ikke kan opnå noget som helst uden Allahs vilje. Dog undtager Allah dem, der har vidnet om sandheden med viden og overbevisning – det vil sige dem, der har erkendt Guds enhed og oprigtigt bekendt sig til den, både med tungen og hjertet. Sådanne oprigtige vidner – blandt dem profeterne, englene og de retfærdige – kan opnå forbøn, men kun fordi Allah selv har givet dem denne tilladelse, og ikke fordi de har nogen uafhængig magt. De vidner om sandheden, fordi de kender den og er overbeviste om den, ikke af uvidenhed eller efterligning.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset lærer os, at ingen har nogen magt eller indflydelse uafhængigt af Allah – al magt tilhører Ham alene, og selv de mest ophøjede skabninger er kun tjenere, der handler efter Hans vilje.
• Det opfordrer os til at rense vores tro (Tawḥīd) og undgå at knytte vores håb til noget eller nogen ud over Allah, uanset hvor ophøjet det måtte være.
• Det viser vigtigheden af viden og oprigtighed i troen – sand tro er ikke blind efterligning, men bygger på indsigt og hjertets overbevisning.
• Verset giver håb til de troende, der oprigtigt vidner om sandheden, at de kan opnå Allahs nåde og forbøn på Dommedagen – en stor belønning for dem, der søger sandheden med oprigtighed.