Sura Qaf — Vers 11

Betydning af ord:

• رِزْقًا لِّلْعِبَادِ: Forsørgelse og næring for Guds tjenere.
• بَلْدَةً مَّيْتًا: Et landområde, der er goldt og uden vegetation.
• الْخُرُوجُ: Opstandelsen fra gravene.

Tolkning af verset:

Ved hjælp af regnen, som Gud sender fra himlen, frembringer Han planter og afgrøder som næring for sine tjenere, så de kan spise af dem og dække deres behov. Med dette vand genopliver Gud også et land, der var dødt og udtørret – uden planter eller liv – så det igen blomstrer og gror. På samme måde som Gud genopliver den døde jord med regn, vil Han genoplive de døde mennesker på opstandelsens dag og føre dem ud af deres grave i live. Dette er en tydelig henvisning til, at den, der har magt til at give liv til den golde jord, også har magt til at vække de døde.

Lærdomme og budskaber:

• Verset viser Guds almægtighed og Hans evne til at skabe liv ud af død, hvilket styrker troen på opstandelsen og dommedagen.
• Det opfordrer mennesket til at reflektere over naturens cyklus – fra død til liv – som et bevis på Guds magt og visdom.
• Det lærer os at være taknemmelige over for Gud for Hans forsyning og nåde, og at vi ikke skal tage Hans velsignelser for givet.
• Verset giver håb og trøst, idet det minder os om, at døden ikke er slutningen, men en overgang til et nyt liv, hvor Gud vil retfærdiggøre alle.