Sura Adh-Dhariyat — Vers 26

Ordforklaring:

• فَرَاغَ (fa-raagha): Han gik ubemærket hen, sneg sig væk i al hemmelighed.
• إِلَى أَهْلِهِ (ilaa ahlihi): Til sin husstand eller sine nærmeste.
• عِجْلٍ سَمِينٍ (ijlin samiin): En fed kalv, dvs. et ungt og velnæret dyr.

Tolkning af verset:

Da gæsterne, som var ædle engle sendt af Allah, afslog at spise af den mad, som profeten Ibrahim (fred være med ham) havde stillet foran dem, og han mærkede en vis frygt hos dem, trak han sig stille og ubemærket tilbage til sin familie. Han gik i al hemmelighed for ikke at vække opsigt, og vendte tilbage med en fed og veltilberedt kalv, som han selv havde sørget for at slagte og stege. Han gjorde sig store anstrengelser for at ære sine gæster, idet han valgte det bedste af sin ejendom og tilberedte det på den fineste måde, fordi han troede, at de var mennesker, som han skulle vise gæstfrihed over for. Denne handling afspejler hans generøsitet og høje moral, selvom han ikke kendte deres sande identitet på det tidspunkt.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Gæstfrihed er en af islams ædle dyder, og profeten Ibrahim (fred være med ham) er et forbillede i at ære sine gæster med det bedste, man har, uden at gøre det til et stort show.
• At handle i stilhed og uden at gøre opmærksom på sig selv, når man gør godt, er en smuk egenskab, som renser intentionen og gør handlingen oprigtig over for Allah.
• Verset lærer os at være generøse og imødekommende over for andre, selv når vi ikke kender dem, og at vælge det bedste af vores ressourcer til at glæde vores gæster.
• Det viser også, hvordan Allahs profeter var mennesker med stor omsorg og kærlighed til andre, hvilket gør dem til rollemodeller for os i vores daglige liv.
• At være hurtig til at opfylde andres behov og ikke tøve med at hjælpe, selv i svære situationer, er en handling, som Allah elsker, og som styrker båndene mellem mennesker.