Sura Adh-Dhariyat — Vers 42

Ordforklaring:

• "At-Tadhar" (ما تَذَرُ): betyder "den lader ikke tilbage" eller "den efterlader intet".
• "Ar-Ramim" (الرَّمِيم): betyder det, der er blevet gammelt, tørt og smuldrer, som knogler eller strå, der er nedbrudt af tidens tand.

Tolkning af verset:

I denne sammenhæng beskriver Allah, hvad Han gjorde med folket 'Ad, da Han sendte den frygtelige, ødelæggende stormvind over dem. Denne vind var uden velsignelse eller godhed – den bragte intet godt med sig. Verset forklarer, at denne vind ikke efterlod noget, den passerede over – hverken mennesker, dyr, ejendom eller andre ting – uden at den gjorde det som "ar-ramim", dvs. noget, der er blevet tørt, smuldrende og fuldstændig ødelagt, som gamle, opløste knogler eller visne, knuste strå. Vinden ødelagde alt, hvad den ramte, og efterlod det som støv og aske, så intet kunne genkendes eller bruges. Dette var en hård og fuldstændig straf fra Allah til dem, der havde afvist sandheden og været ulydige mod deres profet.

Udledte lærdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at Allahs magt er uendelig og fuldstændig – Han er i stand til at ødelægge alt, hvad Han ønsker, på et øjeblik, uden at nogen kan modstå Hans vilje. Det minder os om, at ingen styrke eller rigdom kan beskytte et menneske mod Allahs straf, når Han beslutter at udføre den. Verset opfordrer os til at frygte Allah og adlyde Hans befalinger, for straffen i denne verden er kun en lille del af den straf, der venter i det hinsides for dem, der vender sig bort fra Hans vej. Det styrker også troen hos den troende, som ser, hvordan Allah har bevaret historierne om tidligere folk som en formaning og lære for os, så vi kan tage ved lære og søge Hans tilgivelse og nåde. Endelig viser det os vigtigheden af at være ydmyge over for Allahs skabelse og erkende, at alt i denne verden er forbigående – kun Allah er evig og uforgængelig.