Sura An-Najm — Vers 7

Betydning af ord i verset:

• "وَهُوَ" (Og han): Refererer til englen Jibril (Gabriel), fred være med ham.
• "بِالْأُفُقِ الْأَعْلَى" (ved den øverste horisont): Det øverste punkt på himlen, hvor solen står op, og som er det højeste sted, øjet kan nå.

Tolkning af verset:

Dette vers fortsætter beskrivelsen af, hvordan Allah underviste sin profet Muhammed, fred og velsignelser være med ham, gennem englen Jibril. Verset fortæller, at Jibril viste sig for profeten i sin sande, oprindelige skikkelse ved den øverste horisont – det vil sige ved solopgangens sted på himlen, som er det højeste punkt, man kan se. Dette skete, da Jibril åbenbarede sig for profeten i sin fulde engleskikkelse, som Allah havde skabt ham. Derefter nærmede Jibril sig profeten og kom tættere på, indtil afstanden mellem dem blev omkring to buelængder eller endnu mindre. På dette tidspunkt overbragte Allah gennem Jibril den åbenbaring, som Han ønskede at give sin tjener og profet Muhammed. Profetens hjerte bekræftede sandheden af det, hans øjne så, uden nogen tvivl eller benægtelse.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Dette vers bekræfter ærligheden af profeten Muhammeds modtagelse af åbenbaringen, og at han virkelig så englen Jibril i hans sande skikkelse – hvilket styrker troen på, at den islamiske åbenbaring er sand og guddommelig.
• Det viser Allahs ære og omsorg for sin profet, idet Han sendte den mægtigste engel, Jibril, til at overbringe budskabet.
• Verset lærer os vigtigheden af at stole på Allahs udvalgte budbringere og acceptere det, de overbringer, uden tvivl, da deres modtagelse af åbenbaringen er beskyttet mod fejl og forvanskning.
• Det minder os om Allahs storhed og ophøjethed, og at Hans kommunikation med menneskeheden sker gennem Hans udvalgte engle og profeter på en måde, der passer til Hans visdom og magt.