Sura Al-Qamar — Vers 38

Betydning af ord:

• صَبَّحَهُم (sabbahahum): Det ramte dem om morgenen.
• بُكْرَةً (bukratan): Tidligt om morgenen.
• مُسْتَقِرٌّ (mustaqirr): Vedvarende, fast og uophørligt.

Tolkning af verset:

Dette vers fortsætter beretningen om profeten Lots (fred være med ham) folk, som nægtede at tro og fortsatte i deres syndige handlinger trods advarsler. Da morgenen kom, ramte en vedvarende og uophørlig straf dem. Denne straf bestod i, at de blev stenet med sten fra himlen, og deres byer blev vendt op og ned, så det øverste blev det nederste. Straffen var ikke kun forbigående i denne verden, men den blev ved med dem, indtil de nåede den Hinsides straf, som er endnu hårdere og mere varig. Dette skete som en konsekvens af deres vantro og benægtelse af Guds advarsler, som profeten Lot havde overbragt dem. De blev således mødt af Guds straf tidligt om morgenen, præcis som han havde truet dem med.

Udledte formaninger og visdom:

• Guds straf kan komme pludseligt, selv når mennesker føler sig trygge og sikre, og derfor bør man altid være på vagt og ikke udsætte omvendelse.
• At trodse Guds advarsler og fortsætte i synd fører uundgåeligt til konsekvenser, både i denne verden og i det hinsides.
• Guds løfte om straf for de uretfærdige er sandt og uundgåeligt, hvilket opfordrer den troende til at holde sig langt væk fra synd og følge profeternes vejledning.
• Verset viser Guds retfærdighed, hvor straffen kommer i denne verden som en påmindelse og en advarsel for andre, og i det hinsides som en evig konsekvens for dem, der ikke lærer af advarslerne.