Sura Ar-Rahman — Vers 57

Ord- og udtryksforklaring:

• آلَاء: betyder Guds utallige velsignelser og goder.
• رَبّكُمَا: henvender sig til både mennesker og jinn (de to skabninger, der er ansvarlige for deres handlinger).
• تُكَذِّبَانِ: I benægter eller afviser.

Tolkning af verset:

Dette vers er et retorisk spørgsmål, som Allah stiller til både mennesker og jinn. Spørgsmålet er ikke for at få et svar, men for at vække samvittigheden og få dem til at tænke over de utallige velsignelser, som Allah har skænket dem. Allah minder dem om, at de ikke har nogen undskyldning for at benægte Hans godhed og nåde. Hver gang Allah nævner en af Sine velsignelser i denne surah, følger Han op med dette spørgsmål for at understrege, at ingen af disse velsignelser kan benægtes eller afvises. Spørgsmålet er en form for bebrejdelse og en opfordring til taknemmelighed, idet det gør klart, at mennesker og jinn ikke kan påstå, at de ikke har modtaget Guds goder, og derfor bør de anerkende dem og takke Ham.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset lærer os at reflektere over Guds velsignelser, som vi konstant er omgivet af, og som vi ofte tager for givet.
• Det opfordrer til konstant taknemmelighed over for Allah, fordi anerkendelse af Hans goder fører til større nærhed til Ham.
• Det minder os om, at benægtelse af Guds velsignelser er en form for utaknemmelighed, som mennesket bør undgå.
• Verset viser Allahs retfærdighed, idet Han ikke straffer nogen, før Han har gjort Sine velsignelser klare og givet dem mulighed for at anerkende dem.
• Det styrker troen på, at Allah er den eneste, der fortjener tilbedelse og tak, fordi alle velsignelser kommer fra Ham alene.