Sura Ar-Rahman — Vers 61

Ord- og udtryksforklaring:

• آلَاء: betyder Guds mange velsignelser og goder, som Han har skænket sine skabninger.
• رَبِّكُمَا: henvender sig til både mennesker og djinn (de to vægtige skabninger).
• تُكَذِّبَانِ: benægter eller afviser som løgn.

Tolkning af verset:

Dette vers er et retorisk spørgsmål, som gentages mange gange i Surah Ar-Rahman for at vække menneskers og djinns samvittighed. Spørgsmålet stilles efter opremsningen af Guds utallige velsignelser – både de åbenlyse og de skjulte – som Han har givet sine skabninger. Meningen er: Hvilken af jeres Herres velsignelser kan I to – mennesker og djinn – benægte eller afvise som løgn? Verset udfordrer lytteren til at pege på én eneste velsignelse, som ikke fortjener taknemmelighed. Da ingen kan gøre det, bliver spørgsmålet en påmindelse om, at alle Guds gaver er sande og fortjener anerkendelse og tak. Det understreger også, at Guds velsignelser er så mange og omfattende, at ingen kan tælle dem, og at benægtelse af dem er en form for utaknemmelighed over for Skaberen.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Verset lærer os at reflektere over Guds utallige velsignelser i vores liv – fra livet selv, sundhed, føde, vand, himmel og jord til den endelige belønning i Paradiset for dem, der gør godt.
• Det opfordrer til konstant taknemmelighed og ydmyghed over for Allah, fordi hver eneste velsignelse er et bevis på Hans nåde og barmhjertighed.
• Det minder os om, at benægtelse af Guds tegn og velsignelser er en alvorlig synd, mens anerkendelse og tak fører til mere nåde og øget tro.
• Verset skaber en kærlig forbindelse mellem skabningen og Skaberen, idet det gentagne spørgsmål vækker hjertet til at indse, at intet i denne verden er selvsagt – alt er en gave fra Allah, som fortjener ros og tak.