Sura Al-An'am — Vers 109

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "Jæhd aymānihim": Dvs. de svor deres stærkeste og mest alvorlige eder.
• "Āyah": Et mirakel eller et tegn, som de selv havde foreslået og udfordret med.
• "Mā yush'irukum": Hvad får jer til at vide, eller hvad gør jer opmærksomme på.

Fortolkning af verset:

De vantro fra Quraish-sstammen aflagde de stærkeste og mest alvorlige eder ved Allah og lovede, at hvis der kom et mirakel til dem – som de selv havde foreslået, f.eks. at engle skulle komme, de døde skulle genopstå, eller Safa-bjerget skulle blive til guld – så ville de helt sikkert tro på det, som profeten Muhammad (fred være med ham) kom med. Allah befalede profeten at svare dem: "Miraklerne er ikke i min hånd, så jeg kan frembringe dem, når jeg vil. De er udelukkende hos Allah, og Han sender dem, når Han ønsker det." Derefter henvendte Allah sig til de troende og sagde: "Hvad får jer til at vide, at selv hvis disse mirakler, som de har foreslået, faktisk kom til dem, så ville de tro? Nej, de ville forblive i deres stædighed og fornægtelse, fordi deres hensigt ikke er at søge sandheden, men blot at undskylde sig. Allah vidste på forhånd, at de ikke ville tro, selv hvis miraklerne kom, fordi deres hjerter var forhærdede og vendt bort fra vejledningen."

Lærdomme og budskaber fra verset:

1. Mirakler og tegn sker ikke efter menneskers ønsker eller krav, men udelukkende efter Allahs visdom og vilje. Dette lærer os at underkaste os Allahs beslutning og ikke at stille betingelser for troen.
2. Tro er en hjertets sag, der ikke udelukkende afhænger af synlige mirakler. Mange mennesker har set store tegn, men vendte sig alligevel bort, mens andre troede uden at se noget mirakel. Dette opmuntrer os til at søge sandheden med oprigtighed og åbne hjerter.
3. Verset advarer mod hykleri og tomme løfter. At sværge dyrt og love at tro, hvis visse betingelser opfyldes, er ikke et tegn på oprigtighed, hvis hensigten ikke er ærlig.
4. Allahs viden omfatter alt, hvad der sker, og Han kender de skjulte hensigter i menneskers hjerter. Dette minder os om at være ærlige over for os selv og over for Allah i alle vores handlinger.
5. For de troende er der en trøst i, at vejledning ikke er afhængig af mirakler, men af Allahs nåde. Derfor bør vi stræbe efter at styrke vores tro og bede Allah om fasthed på den rette vej, frem for at vente på ekstraordinære tegn.