Sura Al-An'am — Vers 140

Betydning af ord i verset:

• سَفَهًا (safahan): Uvidenhed, letsindighed og mangel på fornuft.
• افْتِرَاءً (iftira'an): At lyve og opfinde løgne mod Allah.
• ضَلُّوا (dallu): De for vild og afveg fra den rette vej.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede fortæller os, at de, der dræbte deres egne børn – især pigerne, som de begravede levende af frygt for fattigdom eller fangenskab – har lidt et stort tab. De handlede ud fra tåbelighed og uvidenhed uden nogen form for viden eller retfærdiggørelse. Derudover forbød de det, som Allah havde skænket dem af kvæg og afgrøder, såsom "al-bahirah", "al-sa'ibah", "al-wasilah" og "al-hami" – som var skikke fra før-islamisk tid, hvor de tilegnede visse dyr til deres afguder og forbød folk at spise eller udnytte dem. De tilskrev disse forbud til Allah og påstod, at Han havde pålagt dem det, hvilket er en stor løgn mod Ham. Allah bekræfter, at disse mennesker er gået langt vild fra sandheden og aldrig har været blandt dem, der er blevet ledt til den rette vej. Dette understreger, at retten til at tillade og forbyde udelukkende tilhører Allah alene, og at ingen – hverken enkeltpersoner eller grupper – har ret til at indføre love eller regler, som Allah ikke har givet tilladelse til.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• At dræbe børn, uanset årsag, er en stor synd og et udtryk for dyb uvidenhed, og det medfører et stort tab i begge verdener.
• At tillade og forbyde er udelukkende Allahs ret, og ingen har ret til at ændre eller tilføje i Hans love.
• At lyve om Allah ved at tilskrive Ham påbud eller forbud, som Han ikke har udtalt, er blandt de alvorligste synder.
• Verset advarer mod at følge skikke og traditioner, der strider mod Allahs åbenbarede love, selv hvis de er udbredte blandt folk.
• Allahs nåde omfatter alle Hans skabninger, og Han har ikke forbudt noget for menneskene undtagen det, der er til skade for dem, mens Han har tilladt det, der er til gavn for dem.