Sura Al-An'am — Vers 22

Ordforklaring:

• "نَحْشُرُهُمْ" – Vi samler dem alle sammen på Dommedagen.
• "أَشْرَكُوا" – De, der begik shirk (at tilbede andre sammen med Allah).
• "شُرَكَاؤُكُم" – Deres meddelere/partnere, som de hævdede var Allahs ligemænd.
• "تَزْعُمُونَ" – I påstod/påberåbte jer (løgnagtigt).

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede truer de vantro og dem, der afviser Hans tegn, med den frygtelige dag, hvor Han vil samle alle mennesker – både dem, der dyrkede andre, og dem, der blev dyrket – uden at lade nogen slippe fra. På denne dag vil Han bebrejde de afgudsdyrkere, der tilbad andre sammen med Allah, og sige til dem som en skældsord og irettesættelse: "Hvor er de partnere, som I påstod var Allahs meddelere, og som I hævdede ville gå i forbøn for jer? Hvor er de nu, så de kan hjælpe jer og redde jer fra den straf, I ser foran jer?" Dette er en hån mod dem og en afsløring af deres løgn, for på den dag vil disse partnere hverken kunne hjælpe sig selv eller dem, og de vil benægte deres tilbedelse. Verset er en advarsel til alle, der tillægger Allah meddelere, om at deres falske forestillinger vil blive gjort til skamme på en dag, hvor ingen undskyldning eller hjælp vil gavne.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Dommedagen er en realitet, hvor alle skabninger vil blive samlet for at stå til regnskab, og ingen kan undslippe.
• Shirk (at sætte andre på lige fod med Allah) er den største synd, og dens udøvere vil blive ydmyget og irettesat offentligt på Dommedagen.
• De falske guder, som mennesker dyrker i denne verden, vil ikke kunne hjælpe deres tilbedere på den dag – tværtimod vil de blive deres fjender.
• Verset opfordrer mennesket til at vende tilbage til ren monoteisme (tawhid) og udelukkende at hengive sig til Allah, for kun Han kan redde os på den dag, hvor ingen anden kan gøre nytte.
• Det viser Allahs retfærdighed, at Han ikke straffer nogen, før Han har fremlagt beviserne og irettesat dem, så ingen kan sige, at de ikke var advaret.