Sura Al-Mulk — Vers 27

Betydning af ord i verset:

• Zulfah (زُلْفَةً): tæt på, nært forestående.
• Sī’at (سِيئَتْ): blev grim, mørk og fuld af sorg.
• Tadda’ūn (تَدَّعُونَ): I krævede og bad om at få det fremskyndet (i denne verden).

Tolkning af verset:

Når de vantro på Dommedag ser straffen foran sig og tæt på dem, og de er vidne til den med egne øjne, vil deres ansigter blive forvandlet til det værste – de bliver mørke, sorte og præget af ydmygelse og elendighed. På det tidspunkt vil vagterne (englene) sige til dem som en hån og bebrejdelse: "Dette er den straf, som I selv bad om at få fremskyndet i jeres jordiske liv, idet I hånede profeten og nægtede opstandelsen. Nu er den kommet til jer, så smag den!"

Lærdomme og formaninger fra verset:

• At håne og bede om Guds straf i denne verden er en alvorlig synd, som man bør frygte, fordi den kan komme uventet.
• De vantros ansigter vil på Dommedag være et syn af skam og ulykke, mens de troendes ansigter vil stråle af glæde og ære – dette viser vigtigheden af tro og retskaffenhed.
• Verset opfordrer den troende til at tage advarslen alvorligt og ikke udfordre Gud eller bede om straf, men i stedet søge Guds nåde og tilgivelse.
• Det minder os om, at Guds løfte om straf og belønning er uundgåeligt, og at ingen kan undslippe det – derfor bør vi forberede os ved at følge Guds vejledning og hans profets lære.
• Verset styrker den troendes håb om, at retfærdigheden vil ske fyldest, og at de undertrykte vil blive hædret, mens de uretfærdige vil blive ydmyget.