Sura Al-Qalam — Vers 10

Betydning af ord i verset:

• حَلَّافٍ: En person, der ofte sværger (mange eder), især på en løgnagtig og falsk måde.
• مَهِينٍ: En person, der er ringe og foragtelig; svag i forstand og dømmekraft, og som mangler værdighed og moralsk integritet.

Tolkning af verset:

Dette vers er en direkte formaning fra Allah til profeten Muhammed (fred være med ham) – og dermed til hele det muslimske samfund – om ikke at adlyde eller følge en person, der er kendetegnet ved at sværge meget, især på løgn og falskhed. En sådan person er "مهين", det vil sige en ringe og foragtelig person, hvis mening og råd er uden værdi, fordi hans forstand er svag, og hans ord er upålidelige. Verset advarer mod at lytte til eller rette sig efter dem, hvis karakter er præget af hykleri, løgn og mangel på integritet. Selvom verset blev åbenbaret i forbindelse med en bestemt person blandt de vantro, såsom al-Walid ibn al-Mughirah, så indeholder det en generel og tidløs advarsel til enhver muslim om at undgå at følge mennesker med sådanne forkastelige egenskaber.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Verset lærer os vigtigheden af at vælge vores forbilleder og rådgivere med omhu. Vi skal ikke lytte til alle, men kun til dem, der er kendt for ærlighed, visdom og gudsfrygt.
• Det advarer mod at sværge meget, selv når man taler sandt, fordi overdreven sværgen gør eden værdiløs og afslører en svag karakter.
• Verset beskytter det muslimske samfund mod ødelæggende indflydelse fra mennesker med lav moral, og det opfordrer os til at holde fast i høje etiske standarder, som er kernen i islam.
• Det minder os om, at rigdom og status ikke er et tegn på værdi eller sandhed. En person kan have mange midler, men hvis hans karakter er ringe, skal hans ord ikke følges.
• Gennem denne vejledning ønsker Allah at beskytte os mod skade og lede os mod det, der er bedst for os i denne verden og i det hinsides. Dette viser islams omsorg for den enkeltes og samfundets velfærd.