Sura Al-Qalam — Vers 14

Betydning af ord:

• ḏā mālin: som besidder rigdom og ejendom.
• wa-banīn: og sønner (børn).

Tolkning af verset:

Dette vers fortsætter beskrivelsen af den syndige og forhærdede person, som Allah advarer Profeten (fred være med ham) imod at adlyde. Årsagen til denne persons arrogance og afvisning af sandheden er, at han er blevet begavet med rigdom og mange børn. Denne materielle velsignelse fik ham til at blive hovmodig og vende sig bort fra troen på Allah og Hans sendebud. Han troede fejlagtigt, at disse verdslige goder var et tegn på hans fortjeneste og høje status, hvilket fik ham til at foragte de fattige og svage troende og til at afvise Koranens budskab med hån og spot. Verset understreger, at rigdom og børn ikke er et mål for ære eller en garanti for sandhed, men at de kan blive en prøvelse, hvis de ikke bruges i lydighed mod Allah.

Indsigter og formaninger:

• Verdslige goder som rigdom og børn er ikke beviser på en persons værdi i Allahs øjne; det er troen og de gode handlinger, der hæver en persons rang.
• En troende bør ikke lade sig forblænde af materielle velsignelser, men i stedet bruge dem til at nærme sig Allah og tjene samfundet.
• Verset advarer mod arrogance, som er en af de største hindringer for at acceptere sandheden, og opfordrer til ydmyghed og taknemmelighed over for Allahs gaver.
• Det lærer os, at sand styrke ligger i at følge retfærdigheden og sandheden, uanset ens sociale eller økonomiske status.