Sura Al-Qalam — Vers 13

Betydning af ord i verset:

• ʿutullin (عُتُلٍّ): Et hårdt, groft og umedgørligt menneske med en dårlig karakter.
• baʿda dhālika (بَعْدَ ذَٰلِكَ): Ud over de tidligere nævnte fejl og mangler.
• zanīm (زَنِيم): En person, der er knyttet til en stamme, men ikke er en ægte del af den; en fremmed, der er blevet tillagt andre mennesker, eller en person, hvis herkomst er ukendt og mistænkelig.

Fortolkning af verset:

Efter at have beskrevet de fordærvede karaktertræk hos den, der modarbejder sandheden, nævner Allah her yderligere to negative egenskaber: Han er et hårdt og groft menneske med en frastødende opførsel, og ud over alt dette er han en person, der er blevet tillagt en stamme, som han ikke i virkeligheden tilhører – en uvedkommende, der er blevet knyttet til andre. Denne beskrivelse passer på nogle af datidens ledende vantro, som f.eks. al-Walīd ibn al-Mughīrah, men advarslen i verset er generel og gælder enhver, der besidder disse onde egenskaber. Verset er en formaning til den troende om ikke at følge eller adlyde sådanne mennesker, uanset hvilken position de har, og uanset hvor meget de besidder af rigdom eller indflydelse.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Islams lære opfordrer til ædel karakter og renhed i opførsel, og den advarer mod hårdhed, grovhed og dårlig moral.
• Allah beskytter sin profet og de troende mod at følge dem, hvis karakter er fordærvet, selv hvis de har magt eller status.
• Sandt tilhørsforhold og ære ligger ikke i slægtskab eller forbindelser, men i tro og retskaffenhed.
• Verset lærer os at være opmærksomme på menneskers karakter, ikke kun deres ydre, og at undgå at lade os påvirke af dem, der spreder ondskab og fordervelse.
• Den islamiske opdragelse renser sjælen og løfter mennesket til et højt niveau af moral, hvilket er en nåde fra Allah til dem, der følger Hans vejledning.