Sura Al-A'raf — Vers 103

Ord og udtryk i verset:

• "بَعَثْنَا": Vi sendte eller udpegede som profet.
• "آيَاتِنَا": Vores tegn og mirakler, som beviser profetens sandhed.
• "مَلَئِهِ": Hans (Faraos) ledende mænd og stormænd, som var hans nærmeste rådgivere og støtter.
• "فَظَلَمُوا بِهَا": De begik uretfærdighed ved at afvise og fornægte disse tegn, selvom de var klare og sande.
• "الْمُفْسِدِينَ": Dem, der spreder korruption og ødelæggelse på jorden.

Tolkning af verset:

Efter at have nævnt historien om de tidligere profeter og deres folk, siger Allah her, at Han efter dem sendte profeten Moses (fred være med ham) med Sine klare mirakler og beviser til Farao og hans ledende mænd. Disse mirakler omfattede bl.a. staven, den lysende hånd og andre tegn, som viste, at Moses var en sand profet fra Allah. Men Farao og hans folk afviste disse tegn og nægtede at tro på dem – ikke fordi de var uklare, men på grund af deres arrogance, tyranni og stædighed. De begik dermed uretfærdighed mod sig selv ved at sætte vantro i stedet for tro. Allah siger derefter til profeten Muhammed (fred være med ham): "Se og tænk over, hvordan enden blev for dem, der spredte korruption!" De blev straffet med drukning i havet, og de blev forbandet i denne verden og på dommens dag. Dette er konsekvensen for alle, der ødelægger og begår uretfærdighed.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• At sende profeter med mirakler er en del af Allahs nåde over for menneskeheden, for at vejlede dem fra mørke til lys.
• At afvise sandheden efter at den er blevet klar, er en form for uretfærdighed, som fører til ødelæggelse.
• Allahs straf mod tyranner og korrupte magthavere er uundgåelig, selvom den kan blive udsat.
• Verset opfordrer os til at reflektere over historien og lære af tidligere folks skæbne, så vi ikke gentager deres fejl.
• Det viser, at magt og styrke ikke beskytter mod Allahs straf, når man handler med arrogance og afviser sandheden.
• For muslimen er der en opmuntring til at holde fast ved troen og ikke lade sig skræmme af tyranners magt, for enden tilhører de retfærdige.