Sura Al-A'raf — Vers 102

Ord- og udtryksforklaring:

• ʿAhd (عهد): Her betyder det troskab mod pagten og overholdelse af den forpligtelse, som Gud indgik med menneskene om at adlyde Ham og følge Hans sendebud.
• Fāsiqūn (فاسقون): De, der forlader lydigheden mod Gud, overskrider Hans grænser og bryder deres pagt med Ham.

Tolkning af verset:

I dette vers fortæller Gud os, at da Han sendte profeter til de tidligere folk, fandt Han ikke hos de fleste af dem nogen troskab mod den pagt, de havde indgået med Gud. De holdt ikke deres løfter og forpligtelser, som de var blevet pålagt. Tværtimod fandt Gud, at de fleste af dem var ulydige og syndige – de forlod Guds vej, overtrådte Hans bud og fulgte deres egne ønsker i stedet for at følge profeternes vejledning. Dette var en generel tilstand blandt de tidligere folk, bortset fra nogle få, som troede og holdt fast ved deres pagt med Gud. Verset understreger således, at hovedparten af de tidligere samfund svigtede deres pagt med Gud og fortjente Hans straf.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Pagten med Gud er en alvorlig sag, og brud på den medfører Guds vrede og straf – derfor skal vi være trofaste mod vores forpligtelser over for Gud.
• At holde sit løfte og være ærlig er blandt de vigtigste egenskaber, som Gud elsker hos Sine tjenere, og som fører til succes i begge verdener.
• Verset advarer os mod at følge de tidligere folks vej, der brød deres pagt med Gud og blev ødelagt som følge heraf.
• Islam opfordrer til troskab, ærlighed og lydighed mod Gud, hvilket er nøglen til et lykkeligt liv i denne verden og i det hinsides.
• Vi skal være blandt de få, der holder fast ved deres pagt med Gud, og ikke blandt de mange, der svigter den – for frelsen ligger i at følge profeternes vej.