Sura Al-A'raf — Vers 138

Ord- og udtryksforklaringer:

• "Jāwaznā" (وَ جَاوَزْنَا): Vi førte dem over og lod dem krydse.
• "Ya'kufūn" (يَعْكُفُونَ): De bliver ved med at blive og hengiver sig til.
• "Aṣnām" (أَصْنَام): Afgudsbilleder, som de tilbad ud over Allah.
• "Ilāhan" (إِلَٰهًا): En gud, dvs. en afgud, som de kunne tilbede.

Fortolkning af verset:

Efter at Allah havde ladet Moses og Israels børn krydse havet sikkert – da Moses slog havet med sin stav, og det delte sig – kom de forbi et folk, der blev ved med at tilbede deres afgudsbilleder, som de havde viet sig til. Da Israels børn så dette, blev de betaget af det og sagde til Moses: "Lav os en afgud, som vi kan tilbede, ligesom dette folk har afguder, de tilbeder." Moses svarede dem med en irettesættelse og undren: "I er et folk, der er uvidende om Allahs storhed og majestæt. I forstår ikke, at tilbedelse udelukkende tilkommer Allah alene – den Ene, den Almægtige – og at ingen anden fortjener at blive tilbedt." Moses gjorde det klart for dem, at deres anmodning var en stor uvidenhed, fordi de netop var blevet reddet gennem mirakler, der beviste Allahs enhed og magt, og alligevel bad de om en afgud at tilbede.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Dette vers viser os vigtigheden af ren monoteisme (Tawhid) og at vogte sig for afgudsdyrkelse i alle dens former, uanset tid og sted.
• Det lærer os, at en troende skal irettesætte det forkerte med visdom og klare ord, som Moses gjorde med sit folk, uden at gå på kompromis med principperne.
• Verset advarer mod at lade sig forblænde af andre folks skikke og traditioner, hvis de strider mod Allahs lov – for sandheden ændres ikke af flertallets praksis.
• Det minder os om Allahs enorme nåde mod sine tjenere, da han reddede Israels børn fra fjenden og gav dem sejr, og derfor bør vi altid være taknemmelige og hengive os til Ham alene.
• Endelig understreger det, at uvidenhed er roden til afvigelse, og at viden om Allah og Hans egenskaber er det, der beskytter hjertet mod at falde i overtro og afgudsdyrkelse.