Sura Al-A'raf — Vers 176

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "Akhleda" (أَخْلَدَ): At hælde til, at føle sig tryg og rolig ved noget, at foretrække og klynge sig til det.
• "Ilā al-Ard" (إِلَى الْأَرْضِ): Meningen her er den jordiske verden (dunyā) med dens fornøjelser og begær.
• "Yalhat" (يَلْهَثْ): At hænge tungen ud, som en hund gør, når den er ivrig, træt eller tørstig – et billede på konstant higen og rastløshed.
• "Taḥmil ʿalayhi" (تَحْمِلْ عَلَيْهِ): At jage den væk, true den eller skræmme den.

Forklaring af verset:

Hvis Vi havde villet, kunne Vi have ophøjet denne mands rang og hævet hans grad i begge verdener på grund af den viden og de tegn, Vi havde givet ham, og Vi kunne have ladet ham handle i overensstemmelse hermed. Men han valgte selv en anden vej: Han hældede til jorden, det vil sige den jordiske verden, og følte sig tryg ved den. Han fulgte sit eget begær og foretrak sine lyster og fornøjelser frem for det hinsides liv. Han nægtede at adlyde Allah og overtrådte Hans befalinger.

Hans lighed er som ligheden med hunden: Uanset om du jager den væk eller skræmmer den, eller du lader den være i fred, så hænger tungen stadig ud af dens mund i begge tilfælde. Sådan er denne mand, der har løsrevet sig fra Allahs tegn: Han forbliver i sin vantro og vildfarelse, hvad enten du formaner og vejleder ham, eller du lader ham være. Det gør ingen forskel for ham.

Dette billede er netop billedet på de folk, der benægtede Allahs tegn og løj om dem. De var vildfarne, før budskabet og vejledningen nåede dem. Fortæl dem derfor, o Budbringer, historierne om de tidligere folk og deres skæbner. I din fortælling om disse skjulte begivenheder, som kun kendes fra de tidligere skrifter, ligger der et stort mirakel og et bevis på din sandfærdighed. Måske vil dit folk tænke dybt over det, du er kommet med, og overveje disse historier, så de kan vende tilbage til troen og lade sig formane.

Udledte visdomme og frugter fra verset:

• Viden og indsigt er ikke i sig selv nok til frelse; det, der tæller, er at handle i overensstemmelse med viden og følge Allahs vejledning. En person kan have stor viden, men alligevel fortabes på grund af at følge sit begær.
• At hælde til den jordiske verden og følge sine lyster er blandt de største årsager til, at et menneske mister Guds ophøjelse og falder fra en høj rang.
• Ligheden med hunden, der puster i alle situationer, er en stærk og tydelig illustration af den tilstand, som den, der vender ryggen til sandheden, befinder sig i: konstant higen og rastløshed uden ro eller stabilitet.
• At fortælle historier og beretninger om tidligere folk er en effektiv pædagogisk metode, der vækker eftertanke og får hjerterne til at overveje konsekvenserne af handlinger – og dette opfordrer os til at drage lærdom af fortiden.
• Verset opmuntrer os til at bruge vores fornuft og tænke dybt over tegnene og beretningerne, for eftertanke er vejen til tro og rette vejledning.