Sura Al-A'raf — Vers 5

Betydning af ord i verset:

• "Da'wahum" (دَعْوَاهُمْ): Deres bøn, påkaldelse eller udtalelse.
• "Ba'suna" (بَأْسُنَا): Vores straf eller hårde gengældelse.
• "Inna kunnā ẓālimīn" (إِنَّا كُنَّا ظَالِمِينَ): Vi var virkelig uretfærdige (mod os selv og mod Gud).

Tolkning af verset:

Da vores straf ramte de folk, der nægtede at tro og fortsatte i deres synder, var deres eneste udtalelse og råb ikke andet end en erkendelse af deres egen uretfærdighed. De indrømmede over for sig selv, at de havde begået uret ved at afvise Guds budskab og ved at synde mod Ham. Denne tilståelse kom dog for sent, da straffen allerede var overgået dem, og den kunne ikke redde dem eller afværge Guds vrede. De indså i det øjeblik, at de havde fortjent den straf, der ramte dem, men denne erkendelse var nytteløs, fordi den ikke blev ledsaget af anger og omvendelse, før det var for sent.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Verset lærer os vigtigheden af at vende tilbage til Gud og erkende vores fejl, før det er for sent. Tilståelse og anger skal ske i tide, mens vi stadig har muligheden for at ændre vores handlinger.
• Det minder os om, at Guds straf er uundgåelig for dem, der fortsætter i ulydighed, og at ingen undskyldning eller sen erkendelse kan ændre konsekvenserne, når dommen er faldet.
• Det opfordrer os til at være ydmyge over for Gud og ikke at vente på straffen for at indse vores fejl. Islam lærer os at tage ved lære af tidligere folks skæbner og at søge Guds tilgivelse, mens vi har muligheden.
• Verset viser os også Guds retfærdighed, for Han straffer ikke uretfærdigt, men giver folk advarsler og muligheder, og når de fortsætter i deres synd, er straffen en naturlig konsekvens af deres egne valg.