Sura Al-Muzzammil — Vers 14

Ordforklaring:

• "Tarjuf" (تَرْجُفُ): betyder at ryste og skælve voldsomt.
• "Katheeb" (كَثِيبًا): betyder en dynge eller bunke af sand.
• "Maheel" (مَّهِيلًا): betyder sand, der er løst og flydende, som let glider og spredes.

Tolkning af verset:

På den dag, hvor straffen rammer dem, der benægter sandheden, vil jorden og bjergene ryste og skælve med en frygtindgydende styrke. Bjergene, som i denne verden står faste og urokkelige, vil blive som løse sanddynger, der glider og flyder ud, spredt for vinden på grund af dagens frygtelige rædsel. Det, der engang var solidt og ubevægeligt, vil blive til noget skrøbeligt og forbigående, når Guds magt manifesterer sig på Dommedagen. Dette er en del af den store omvæltning, der vil finde sted, når skabningen står over for sin Skaber, og intet vil forblive, som det var.

Lærdomme og formaninger fra verset:

Dette vers lærer os, at intet i denne verden er evigt eller uforanderligt. Selv de mægtigste bjerge, som mennesket betragter som symboler på styrke og stabilitet, vil blive til støv og sand på Dommedagen. Dette minder os om at ydmyge os over for Allah og ikke lade os forblænde af jordiske ting, uanset hvor store eller stærke de synes. Det opfordrer os til at forberede os til den dag, hvor al magt og styrke tilhører Allah alene, og hvor kun vores tro og gode handlinger vil være til gavn. For den, der frygter denne dag og lever retskaffent, er der håb om Allahs nåde og Paradisets evige glæder, mens den, der vender sig bort, vil stå over for en frygtelig virkelighed.