Sura Al-Insan — Vers 27

Ordforklaringer:

• الْعَاجِلَةَ: Det hastende liv, dvs. den midlertidige verden (dunyā) med dens korte glæder og fornøjelser.
• وَيَذَرُونَ: De efterlader og vender ryggen til.
• وَرَاءَهُمْ: Bag sig, dvs. efter deres død.
• يَوْمًا ثَقِيلًا: En tung dag, nemlig Dommedagen, som er fyldt med frygtelige prøvelser og rædsler.

Tolkning af verset:

Dette vers henviser til de vantro fra Quraysh-stammen og alle, der følger deres spor. De elsker det hastende liv i denne verden og foretrækker dets flygtige fornøjelser frem for det evige liv i det hinsides. De er helt optaget af jagten på verdslige goder, rigdom og nydelser, og de forsømmer deres pligter over for Gud. De vender ryggen til Dommedagen og lader den ligge bag sig uden at forberede sig på den – de handler ikke retskaffent, og de tror ikke på opstandelsen. Denne dag er en yderst tung dag, fordi den er fyldt med frygtelige begivenheder og svære prøvelser, som intet menneske kan bære eller modstå alene. Alligevel negligerer de den og tager den ikke alvorligt.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers lærer os, at kærligheden til denne verden og jagten på dens fornøjelser er roden til al ondskab og årsagen til, at mennesket vender sig bort fra det hinsides.
• Det minder os om, at Dommedagen er en realitet, som vi alle skal stå over for, og at den er så tung og frygtelig, at ingen kan klare den uden Guds nåde og beskyttelse.
• Verset opfordrer os til at afbalancere vores liv, så vi ikke lader den midlertidige verden distrahere os fra at forberede os til det evige liv – ved at udføre gode gerninger og søge Guds tilfredsstillelse.
• Det giver os en stærk motivation til at prioritere det, der varer ved, frem for det, der forsvinder, og til at tænke over konsekvenserne af vores handlinger, før det er for sent.