Sura An-Naba — Vers 5

Ordforklaring:

• Kallā (كَلَّا): Et kraftfuldt udtryk for benægtelse og advarsel, der betyder "Nej, bestemt ikke!" eller "Slet ikke!" Det bruges til at afvise og korrigere en fejlagtig opfattelse med eftertryk.
• Thumma (ثُمَّ): Her betyder det "derefter" eller "endnu engang", og bruges til at understrege gentagelsen og forstærkelsen af advarslen.
• Saya'lamūn (سَيَعْلَمُونَ): "De vil snart vide" eller "de vil erfare" – det refererer til den uundgåelige erkendelse af sandheden, som vil ske på Dommedagen.

Tolkning af verset:

Dette vers er en gentaget og forstærket advarsel til dem, der benægter opstandelsen og Dommedagen. Herren siger: "Derefter – nej, bestemt ikke! De vil snart vide!" Dette er en gentagelse af den tidligere advarsel i samme surah, men med endnu større eftertryk for at understrege alvoren. De vantro, der håner og afviser budskabet om opstandelsen, vil snart erfare konsekvenserne af deres benægtelse. De vil se med egne øjne, at det, som Profeten Muhammad (fred være med ham) bragte, er sandheden – både om Koranen og om livet efter døden. Denne viden vil ikke længere være et spørgsmål om tro eller tvivl, men en realitet, de ikke kan undslippe. Verset er en trussel og en alvorlig advarsel, der viser, at Guds dom er uundgåelig, og at ingen kan flygte fra den.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset lærer os, at Guds advarsler altid er sande og alvorlige. Når Han advarer om Dommedagen, så vil den komme, uanset hvor meget mennesker benægter den.
• Det opfordrer den troende til at tage livet alvorligt og forberede sig på den dag, hvor al sandhed vil blive åbenbaret.
• Det trøster de troende, som bliver mødt med hån og benægtelse, ved at forsikre dem om, at sandheden vil sejre, og at de vantro vil fortryde deres holdning – men på et tidspunkt, hvor fortrydelse ikke længere hjælper.
• Verset minder os om vigtigheden af at reflektere over skabelsen og livets formål, så vi ikke hører til dem, der først "ved" sandheden, når det er for sent.