Sura An-Naba — Vers 6

Ordets betydninger:

• *Mihād* (مِهَادًا): betyder en udbredt, jævn og blød seng eller et leje, som er gjort klar til at hvile på – ligesom en vugge, der er forberedt for et spædbarn.

Tolkning af verset:

Allah, den Ophøjede, stiller et retorisk spørgsmål til menneskene for at vække deres fornuft og taknemmelighed: "Har Vi ikke gjort jorden til et udbredt leje for jer?" Det betyder, at Vi har skabt jorden som en flad, stabil og bekvem overflade, der er egnet til, at I kan bosætte jer på den, bygge på den, dyrke den og færdes frit på den – uden at den er for hård eller for blød, så I kan leve trygt og roligt på den. Ligesom en vugge er forberedt for et lille barn, således er jorden forberedt for menneskene, så de kan finde hvile og stabilitet i deres liv. Dette vers peger på Allahs store magt og omsorg for sine skabninger, og det nævnes i sammenhæng med beviset for opstandelsen – for den, der har magt til at skabe jorden som et leje, har også magt til at genoprejse de døde.

Lærdomme og formaninger:

• Verset lærer os at betragte naturen omkring os med eftertanke og taknemmelighed, for jordens beskaffenhed er ikke tilfældig – den er en gave fra Allah, der har tilpasset den til vores behov.
• Det opfordrer os til at anerkende Allahs magt og visdom, hvilket styrker vores tro og tillid til Ham, og minder os om, at Han, som har skabt denne verden med så stor præcision, også er i stand til at skabe det hinsides liv.
• Verset indgyder håb og tryghed i hjertet, for når vi ved, at Allah har forberedt jorden som et leje for os i dette liv, så er det en påmindelse om, at Han også har forberedt Paradiset for sine trofaste tjenere i det hinsides.
• Det lærer os ydmyghed, for vi er afhængige af Allahs nåde i alt – selv den jord, vi står på, er en gave fra Ham, og derfor bør vi bruge den i lydighed mod Ham og ikke i ulydighed.