Sura Abasa — Vers 18

Ordforklaringer:

• "Min ayyi shay’": "Af hvilken ting" – dvs. af hvilket ringe og ubetydeligt materiale.
• "Khalaqahu": "Skabte ham" – dvs. skabte mennesket.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af en sammenhæng, hvor Allah irettesætter det utaknemmelige og hovmodige menneske, som fornægter sin Herre. Allah stiller spørgsmålet retorisk: "Af hvilken ting skabte Han ham?" – for at vække menneskets fornuft og få det til at tænke over sin egen oprindelse. Mennesket blev skabt af en ubetydelig dråbe sæd, som er svag og ringe. Alligevel vender mennesket sig bort fra sin Skaber og opfører sig hovmodigt og indbildsk. Spørgsmålet understreger, at mennesket ikke har nogen grund til at være stolt eller arrogant, for dets begyndelse var fra noget så ubetydeligt. Hvis Allah kunne skabe mennesket fra denne ringe dråbe og forme det gennem forskellige stadier, så er Han også i stand til at genoplive det efter døden. Verset minder mennesket om dets svaghed og afhængighed af Allah, og at det derfor bør underkaste sig Ham i ydmyghed og taknemmelighed.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Mennesket bør altid huske sin ringe oprindelse for at undgå hovmod og arrogance. Når man ved, at man blev skabt af en dråbe sæd, forstår man, at al stolthed og storhed kun tilkommer Allah.
2. At tænke over sin egen skabelse fører til erkendelse af Allahs magt og visdom, hvilket styrker troen og øger taknemmeligheden over for Ham.
3. Den, der har magt til at skabe mennesket fra intet, har også magt til at genoplive det efter døden – derfor er troen på opstandelsen og dommedagen en logisk konsekvens af troen på skabelsen.
4. Verset opfordrer mennesket til at bruge sin fornuft og sine sanser til at betragte Allahs tegn i skabelsen, hvilket fører til oprigtig tro og hengivenhed.
5. Ydmyghed over for Allah er nøglen til at opnå Hans nåde og tilgivelse, mens hovmod og fornægtelse fører til fortabelse.