Sura Abasa — Vers 17

Ord- og udtryksforklaring:

• قُتِلَ: Her i betydningen "forbandet" eller "må han tilintetgøres" – en udtryksform, der udtrykker fordømmelse og forbandelse over en bestemt type mennesker.
• الْإِنسَانُ: Refererer her til den utro, der nægter at anerkende sin Herres velsignelser.
• مَا أَكْفَرَهُ: Et udråb, der udtrykker forbavselse over, hvor ekstremt denne persons vantro er – hvorfor er han så utaknemmelig over for sin Skaber?

Tolkning af verset:

Må den utro, der fornægter sin Herre, blive forbandet og tilintetgjort! Hvor er hans vantro dog forbløffende og forfærdelig! Han er utaknemmelig over for Allahs utallige velsignelser, på trods af at Allah har skabt ham, givet ham liv og omsorg. Verset stiller spørgsmålstegn ved denne utaknemmelighed: Har mennesket ikke set, hvorfra Allah skabte ham første gang? Han blev skabt af en ubetydelig dråbe sæd, derefter formede Allah ham i forskellige stadier, gjorde hans skabelse fuldendt, og viste ham både rette vej og vildfarelse. Derefter lod Allah ham dø og gjorde graven til hans hvilested, og når Han ønsker det, vil Han genoplive ham til dommens dag. Så hvordan kan mennesket efter alt dette være så utaknemmeligt og fornægte sin Skaber? Sandheden er ikke, hvad den utro påstår eller gør – han har ikke opfyldt det, Allah har pålagt ham af tro og lydighed mod Hans befalinger.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Verset vækker menneskets samvittighed og får det til at reflektere over sin egen skabelse – fra en ringe dråbe til et fuldkomment menneske – hvilket naturligt fører til taknemmelighed over for Skaberen og ikke til vantro.
2. Det viser Allahs fuldkomne magt over liv og død, og at genopstandelsen er en realitet, som enhver fornuftig person må tro på.
3. Verset advarer mod utaknemmelighed og arrogance, som er blandt de værste karaktertræk, og opfordrer til ydmyghed over for Allahs velsignelser.
4. Det minder os om, at tro og lydighed mod Allah er vejen til lykke i begge verdener, mens vantro og ulydighed fører til fortabelse og fortrydelse.