Sura Abasa — Vers 33

Ordforklaring:

• الصَّاخَّةُ (As-Sākhkhah): Det store, øredøvende råb/skriget på Dommedag. Ordet kommer af "sakhkha", som betyder at ramme øret så hårdt, at det næsten gør en døv.

Tolkning af verset:

Når det øredøvende råb kommer – det vil sige det andet stød i basunen, som vækker alle døde fra deres grave til opstandelse – så indtræffer Dommedag. Dette råb kaldes "As-Sākhkhah", fordi det rammer ørerne med en sådan styrke og frygt, at det næsten gør dem døve. Det er et øjeblik, hvor al jordisk tryghed og tilknytning forsvinder, og ethvert menneske bliver opslugt af rædslen og alvoren i det, der nu skal ske. På denne dag vil ingen kunne hjælpe en anden, og selv de nærmeste relationer – bror, mor, far, ægtefælle og børn – vil blive forladt, fordi hver eneste person er optaget af sin egen skæbne og sit eget regnskab.

Udledte pointer og formaninger:

• Verset vækker mennesket til eftertanke om, at livet på jorden ikke er det endelige mål. Der kommer en dag, hvor intet kan redde én undtagen ens egne handlinger.
• Det lærer os, at vi skal forberede os til denne dag ved at gøre gode gerninger og søge Guds tilgivelse, så vi ikke står tomhændede, når det øredøvende råb lyder.
• Det minder os om, at ingen relationer eller materielle goder kan beskytte os på Dommedag – kun vores tro og oprigtige handlinger kan føre os i sikkerhed.
• Verset opfordrer os til at bruge vores tid i denne verden klogt og med bevidsthed om, at vi en dag skal stå til regnskab for alt, hvad vi har gjort.