Sura At-Takwir — Vers 16

Ordforklaringer:

• الْجَوَارِ: De, der løber (stjernerne, der bevæger sig i deres baner).
• الْكُنَّسِ: De, der skjuler sig (stjernerne, der forsvinder og gemmer sig, som gaseller, der trækker sig tilbage til deres huler).

Tolkning af verset:

Ved de stjerner, der bevæger sig i deres baner og derefter skjuler sig – de, der forsvinder fra himlen ved daggry, ligesom vilde dyr trækker sig tilbage til deres skjulesteder. Disse stjerner er synlige om natten, men når solen står op, forsvinder deres lys, og de bliver usynlige for øjet. Dette vers er en del af Guds ed, hvor Han sværger ved disse himmelske fænomener for at bekræfte, at Koranen er et budskab båret af en ædel sendebud – englen Gabriel – som har en høj position hos Gud, er lydig mod Hans befalinger og er betroet åbenbaringen. Guds ed ved disse skabninger viser deres storhed og vidner om Hans magt og perfekte skabelse.

Lærdomme og formaninger:

• Verset opfordrer mennesket til at betragte universets vidundere og stjernernes bevægelser, hvilket fører til en dybere tro på Skaberen og Hans storhed.
• Guds ed ved sine skabninger lærer os at værdsætte naturens orden og præcision, som er et tegn på Hans visdom og magt.
• Det minder os om, at Koranen er en sand og pålidelig åbenbaring, sendt gennem den ædle engel Gabriel, hvilket styrker vores tillid til dens budskab og vejledning.
• At stjernerne skjuler sig ved daggry og vender tilbage om natten er et billede på, hvordan sandheden altid vil fremstå klart efter mørke – en opmuntring til at søge viden og lys i troen.