Sura At-Takwir — Vers 29

Ordforklaringer:

• تَشَاؤُونَ: I vil (jeres vilje).
• يَشَاءَ اللهُ: At Allah vil det (Hans vilje og beslutning).
• رَبُّ الْعَالَمِينَ: Herren over alle verdener (alle skabninger).

Tolkning af verset:

Efter at have fremlagt de klare beviser for Koranens sandhed og advarslerne om Dommedag, stiller Allah spørgsmålet: Hvorhen vender jeres fornuft sig, når I alligevel benægter denne påmindelse? Dette vers gør det klart, at Koranen er en formaning fra Allah til hele menneskeheden, for den, der ønsker at følge den rette vej og fastholde troen. Men I kan ikke ville eller opnå retledning – eller nogen anden handling – medmindre Allah vil det. For menneskets vilje er ikke uafhængig; den er knyttet til Allahs vilje. Da dette vers blev åbenbaret, sagde nogle af de vantro: "Så er sagen i vores hænder – hvis vi vil, kan vi følge den rette vej, og hvis vi ikke vil, lader vi være." Derfor kom dette vers for at korrigere dem: Ingen kan opnå retledning eller udføre nogen handling, medmindre Allah – Herren over alle verdener – har villet det. Dette betyder ikke, at mennesket er tvunget, men at mennesket har en fri vilje, der dog er underlagt Allahs absolutte vilje og magt.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Mennesket må aldrig føle sig selvforsynende eller uafhængigt af Allah, selv i sine gode intentioner og handlinger – al succes og retledning kommer fra Allah.
• Verset lærer os ydmyghed: Vi bør altid bede Allah om hjælp og retledning, for uden Hans vilje kan vi intet opnå.
• Det styrker troen på Allahs almagt og suverænitet over hele skaberværket, hvilket fylder hjertet med tillid og overgivelse til Ham.
• Verset opmuntrer os til at søge Allahs vilje i alt, hvad vi foretager os, og til at være vedholdende i bønnen om Hans nåde og vejledning – for det er netop ved Hans vilje, at vi kan opnå det gode i denne verden og i det hinsides.