Sura Ad-Duha — Vers 10

Ord- og udtryksforklaring:

• السَّائِل: Den, der spørger om hjælp eller stiller et spørgsmål – det kan være den fattige, der beder om noget, eller den, der søger viden og rådgivning.
• تَنْهَر: At skælde ud, afvise hårdt eller tale nedladende til nogen.

Tolkning af verset:

Efter at have nævnt omsorgen for den forældreløse i den foregående del af surah’en, fortsætter Allah med at formane profeten (fred være med ham) og dermed hele det muslimske samfund: Hvad angår den, der spørger – hvad enten det er en fattig, der beder om hjælp, eller en person, der søger viden – så må du ikke afvise ham hårdt eller skælde ham ud. Tværtimod skal du behandle ham med venlighed og mildhed. Hvis du har mulighed for at give ham noget, så giv ham, og hvis du ikke kan, så afvis ham på en pæn og respektfuld måde. Dette vers lærer os, at den måde, vi behandler andre på, især dem der er i nød, afspejler vores karakter og vores tro.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• At behandle de svage og trængende med venlighed er en del af ægte fromhed og taknemmelighed over for Allahs velsignelser.
• At afvise nogen hårdt er en moralsk fejl, selv hvis man ikke kan hjælpe dem materielt – man kan altid hjælpe med et venligt ord og et smil.
• Dette vers opmuntrer til at være åben og hjælpsom over for dem, der søger viden eller stiller spørgsmål, hvilket styrker fællesskabet og udbreder godhed.
• Islam lægger vægt på menneskelig værdighed og opfordrer til medfølelse, hvilket gør troen til en kilde til fred og harmoni i samfundet.