Sura Ibrahim — Vers 44

Ordets betydninger:

• وَأَنذِرِ: Gør opmærksom på og advar.
• الْعَذَابُ: Straffen, som er dommedagens straf.
• أَخِّرْنَا: Giv os udsættelse, lad os vende tilbage til verden.
• أَجَلٍ قَرِيبٍ: En kort tid, en nær frist.
• نُّجِبْ دَعْوَتَكَ: Vi svarer på din kaldelse til enhed (tawhid).
• أَقْسَمْتُم: I aflagde ed, I svor.
• زَوَالٍ: Forsvinden, overgang fra denne verden til det hinsides.

Tolkning af verset:

O, Muhammad – fred og velsignelser være med ham – advar menneskene om den dag, hvor Guds straf kommer over dem på dommedagen. På den dag vil de, der har begået uret mod sig selv gennem vantro og afgudsdyrkelse, sige: "Vores Herre, giv os udsættelse og send os tilbage til den nære frist, så vi kan tro på Dig og følge Dine sendebud." Men de vil få et svar, der bebrejder dem: "Aflagde I ikke tidligere, i jeres jordiske liv, ed på, at der ikke ville være nogen overgang for jer fra denne verden til det hinsides, og I benægtede opstandelsen efter døden?" Dette svar kommer som en irettesættelse og en påmindelse om deres tidligere benægtelse og stædighed.

Udledte formål og visdomme:

Dette vers lærer os, at Guds nåde er stor, men at den ikke varer ved, når døden kommer, og straffen er uundgåelig. Det opfordrer mennesket til at udnytte sit liv i denne verden til at tro og handle retfærdigt, før det er for sent. Det viser også, at anger på dommedagen ikke vil blive accepteret, og at den eneste mulighed for frelse er at vende sig til Gud i denne verden. Verset styrker troen på opstandelsen og regnskabet, hvilket får den troende til at leve et liv fyldt med lydighed mod Gud og følge Hans sendebud, så han kan opnå Guds tilfredshed og paradisets evige lykke.