Sura An-Nahl — Vers 66

Ordforklaring:

• Al-An'am: Kvægdyr, som omfatter kameler, køer og får.
• Ibrah: En formaning, en lærepenge eller en påmindelse, der vækker eftertanke.
• Farth: Det, der er i vommen (maven) af fordøjet foder og affaldsstoffer.
• Labanan khalisan: Ren, uforfalsket mælk.
• Sa'ighan: Let at drikke, behagelig og velsmagende, som ikke sætter sig i halsen.

Tolkning af verset:

O, mennesker! I har sandelig en stor lærepenge og et tydeligt bevis på Guds magt og visdom i kvægdyrene – kameler, køer og får. Vi giver jer at drikke fra deres maver og yvere mælk, som kommer frem fra mellem to ting: fra det fordøjede foder i vommen (farth) og fra blodet i kroppen. På trods af at disse to væsker er uren og blandet med affaldsstoffer, så lader Vi mælken komme frem som en ren, klar og uforfalsket drik, fri for enhver urenhed, blod eller afføring. Den har hverken blodets smag, farve eller lugt, ej heller affaldsstoffernes. Den er hvid, ren og velsmagende, let at drikke og behagelig for dem, der drikker den – den sætter sig ikke i halsen og forårsager ingen ubehag. Dette sker ved Guds kraft og fuldkomne skabelse, som har adskilt disse væsker fra hinanden med en barriere, selvom de er i nær kontakt med hinanden i dyrets krop.

Udledte lærdomme og formaninger:

Dette vers viser os Guds store nåde og omsorg for sine skabninger. Han har skabt denne rene og nærende drik til os midt i urenheder, hvilket er et tydeligt bevis på Hans fuldkomne magt og visdom. Det lærer os at reflektere over Guds skaberværk og at se Hans tegn i naturen omkring os – for i hver eneste skabning ligger der et tegn på Hans storhed. Det opfordrer os også til at være taknemmelige over for Gud for alle Hans velsignelser, som vi ofte tager for givet, såsom den rene mælk, vi drikker hver dag. Når vi mediterer over, hvordan denne rene drik kommer frem fra mellem affald og blod, styrker det vores tro og tillid til Gud, og det minder os om, at Han er i stand til at frembringe det rene fra det urene – ligesom Han frembringer troen fra hjertets renhed og viden fra eftertanke. Dette vers er derfor en invitation til at betragte naturen med øjnene på en troende, der søger tegn på sin Herre i alt, hvad Han har skabt.