Sura Al-Baqara — Vers 130

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "رَغِبَ عَن" (ragiba 'an): At vende sig bort fra noget, forlade det og ikke ønske det.
• "مِلَّة" (millah): Religion, trosretning og lovgivning.
• "سَفِهَ نَفْسَهُ" (safiha nafsahu): Han har gjort sig selv til tåbe, fornedret sin sjæl og ladet den fortabe sig i uvidenhed og mangel på fornuft.
• "اصْطَفَيْنَاهُ" (istafaynahu): Vi har udvalgt og foretrukket ham (Ibrahim) blandt menneskene.

Fortolkning af verset:

Dette vers stiller et retorisk spørgsmål, der understreger, at ingen med sund fornuft og ret forståelse ville vende sig bort fra profeten Ibrahims religion – som i sin kerne er ren monoteisme (troen på den Ene Gud) og fuldstændig hengivelse til Allah. Denne religion er den samme som islam, som alle profeterne forkyndte. Kun den, der er fortabt i uvidenhed, har et svagt sind og har fornedret sin egen sjæl ved at vælge vildfarelse frem for sandhed, ville afvise denne rene vej. En sådan person har dermed gjort uret mod sig selv og udsat sig selv for fortabelse.

Derefter nævner Allah Sin store nåde mod profeten Ibrahim, idet Han udvalgte ham i denne verden til at være profet og sendebud samt tog ham som Sin nære ven (khalil). Dette var en særlig ære, som Allah gav ham på grund af hans oprigtighed og fuldkomne lydighed. Og i det hinsides liv vil Ibrahim være blandt de retskafne, der har opfyldt deres pligter over for Allah og derfor opnår de højeste grader i Paradiset sammen med de andre profeter og de retskafne.

Udledte visdomme og frugter fra verset:

1. At følge profeten Ibrahims religion er en ære og et tegn på sund fornuft, mens at vende sig bort fra den er et tegn på uvidenhed og sjælelig fortabelse.
2. At vende sig bort fra sandheden skader kun en selv, ikke Allah eller Hans religion, for Allah har ikke brug for menneskenes tro.
3. Allah udvælger, hvem Han vil, blandt Sine tjenere til at bære budskabet – en stor nåde og visdom, der viser Hans fuldkomne styring.
4. Den, der følger Ibrahim og hans rene monoteisme, vil opnå både ære i denne verden og frelse i det hinsides, hvor de retskafne vil være blandt de nærmeste af Allahs tjenere i Paradiset.
5. Verset opmuntrer den troende til at holde fast ved den rene islamiske tro og ikke lade sig påvirke af dem, der forlader den, for deres adfærd bunder i mangel på fornuft og indsigt.