Sura Al-Baqara — Vers 44

Ordforklaring:

• "Al-Birr" (الْبِرِّ): Al from the root "al-birr" betyder al godhed, retskaffenhed, lydighed mod Allah og alle former for fromhed og gode gerninger.
• "Tansawna" (تنسون): I glemmer, dvs. I forsømmer og efterlader.
• "Tatlūna al-Kitāb" (تتلون الكتاب): I læser op fra Skriften (Toraen) og reciterer den.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede fordømmer her de jødiske lærde, som opfordrede deres slægtninge og allierede blandt muslimerne til at forblive faste på deres religion og følge profeten Muhammed (fred være med ham), idet de bekræftede, at hans sag var sand og hans ord var sandfærdige – mens de selv undlod at følge ham og ikke troede på ham. Dette er den mest hæslige form for modsigelse: at påbyde andre det gode, mens man selv forsømmer det.

Allah bebrejder dem og siger: Hvordan kan I opfordre mennesker til fromhed og godhed, mens I glemmer jeres egne sjæle og ikke handler efter det, I selv påbyder? Dette sker, mens I læser Toraen, som indeholder beskrivelsen af profeten Muhammed (fred være ham) og påbuddet om at følge ham og tro på ham. I er altså ikke uvidende – tværtimod har I viden, men I handler imod den.

Derefter siger Allah: "A-falā ta'qilūn" (Har I så ikke forstand?) – dvs. bruger I ikke jeres fornuft, så I kan vende tilbage til sandheden og følge den? Fornuften kræver, at et menneske begynder med sig selv, før det påbyder andre. Hvordan kan man råde andre til noget, man selv undlader at gøre?

Udledte visdomme og frugter:

1. Oprigtighed i vejledning: Den, der kalder andre til det gode, bør selv være den første til at handle på det. At påbyde godhed uden selv at udføre den er en stor synd og en grund til fordømmelse.
2. Viden øger ansvaret: Jo mere viden et menneske har, desto større er dets ansvar over for Allah. De jødiske lærde blev bebrejdet, fordi de læste Toraen og kendte sandheden, men alligevel afveg fra den.
3. Fornuftens rolle: Islam appellerer til fornuften og opfordrer mennesker til at tænke. En sund fornuft kan ikke acceptere modsigelsen mellem det, man siger, og det, man gør.
4. Advarsel mod hykleri: Verset advarer mod at være som dem, der viser fromhed udadtil, men modarbejder den i handling. Dette er en form for hykleri, som Allah fordømmer.
5. Kærlighed til at råde til godt: Selvom de jødiske lærde blev kritiseret, lærer verset os vigtigheden af at opfordre til godhed – men med den betingelse, at man selv efterlever det, så ens handlinger stemmer overens med ens ord. Dette gør ens kaldelse mere troværdig og virkningsfuld.