Sura Taha — Vers 53

Betydning af udvalgte ord:

• مَهْدًا: en vugge eller et leje, der er gjort jævnt og bekvemt til at hvile og bo på.
• وَسَلَكَ: gjorde veje farbare og lettede adgangen til dem.
• سُبُلًا: flertal af *sabīl*, dvs. veje og stier.
• أَزْوَاجًا: forskellige arter og slags.
• شَتَّى: adskilte og forskellige i form, smag, farve og gavn.

Tolkning af verset:

Denne vers fortsætter med at beskrive Guds nåde mod menneskeheden. Det er Han, der har gjort jorden til et bekvemt og roligt sted for jer, som en vugge, hvor I kan bo, hvile og færdes trygt. Han har åbnet veje og stier for jer gennem bjerge og dale, så I kan rejse fra et sted til et andet for at opfylde jeres behov. Han sender regn fra himlen, og med denne regn frembringer Han forskellige slags planter, der varierer i form, farve, smag og nytte – alt sammen som en del af Hans omsorg og forberedelse af livets betingelser for jer. Dette viser Hans fuldkomne magt og visdom i skabelsen.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Verset vækker taknemmelighed i hjertet hos den troende, når man ser Guds gaver i naturen omkring sig – jorden, vejene og planterne – og opfordrer til at bruge disse gaver på en måde, der behager Gud.
• Det styrker troen på Guds enhed og Hans evne til at genoplive dødt land med regn, hvilket minder os om opstandelsen og livet efter døden.
• Verset opmuntrer til at reflektere over skabelsen og dermed komme tættere på Gud, samtidig med at det lærer os at værdsætte de daglige velsignelser, som vi ofte tager for givet.
• Det understreger, at alt i denne verden er skabt med et formål og til gavn for menneskeheden, hvilket gør islam til en religion, der forener åndelighed med praktisk livsførelse.