Sura Taha — Vers 52

Ordforklaring:

• ʿIlmuhā (علمها): Viden om disse tidligere folk og deres handlinger.
• ʿinda Rabbī (عند ربي): Hos min Herre, dvs. i Guds viden og optegnelse.
• fī Kitāb (في كتاب): I den bevarede tavle (al-Lawḥ al-Maḥfūẓ), hvor alt er nedskrevet.
• lā yaḍill (لا يضل): Ikke farer vild, dvs. ikke begår fejl eller afviger fra sandheden.
• wa lā yansā (ولا ينسى): Og ikke glemmer noget.

Tolkning af verset:

Profeten Moses (fred være med ham) svarede Farao, da denne spurgte om skæbnen for de tidligere generationer og folk, der ikke troede på deres profeter: "Viden om dem og deres handlinger er hos min Herre, optegnet i den bevarede tavle (al-Lawḥ al-Maḥfūẓ). Jeg har ingen viden om dem ud over det, Gud har åbenbaret for mig." Moses understregede, at Gud hverken farer vild i Sin viden eller i Sine afgørelser, og Han glemmer ikke noget af det, Han har optegnet. Dette betyder, at ingen handling – hverken god eller ond – er skjult for Gud, og at Han vil dømme alle med fuld retfærdighed. Gud begår ingen fejl i Sin dom, og Han glemmer ikke nogen synd eller belønning, men vil holde hver sjæl ansvarlig for det, den har fortjent.

Udledte lærdomme og formaninger:

1. Guds viden er omfattende og fuldkommen: Verset lærer os, at Guds viden omfatter alt – fortid, nutid og fremtid – og at intet er skjult for Ham. Dette styrker troen på, at Gud altid er vidende om vores handlinger, hvilket opmuntrer til oprigtighed og gudsfrygt i alle forhold.
2. Retfærdighedens sikkerhed: Når vi ved, at Gud hverken farer vild eller glemmer, bliver vi trygge ved, at ingen uret vil ske på dommens dag. Enhver vil få sin fulde belønning eller straf, hvilket giver håb til de troende og advarsel til synderne.
3. At overlade viden til Gud: Ligesom Moses henviste viden om de skjulte ting til Gud, lærer vi at afstå fra at gætte eller spekulere i det, vi ikke ved, og i stedet overlade al skjult viden til Gud, som er den eneste, der kender alting.
4. Opmuntring til at følge profeternes eksempel: Moses' rolige og faste svar over for Farao viser os, hvordan en troende bør forholde sig med visdom og tillid til Gud, selv når man står over for magthavere eller fjender af sandheden.
5. Kærlighed til Guds barmhjertighed: At Gud ikke glemmer, betyder også, at Han ikke glemmer de gode gerninger, vi gør – selv de små. Dette opmuntrer os til at gøre godt og søge Hans tilfredshed, velvidende at intet er spildt i Hans optegnelse.