Sura Taha — Vers 54

Ordforklaringer:

• "ارْعَوْا": At lade dyrene græsse og søge føde i det, som jorden frembringer.
• "أَنْعَامَكُمْ": Jeres kvæg og husdyr, såsom kameler, køer og får.
• "لَآيَاتٍ": Tydelige tegn og beviser på Guds magt og enhed.
• "أُولِي النُّهَى": Mennesker med sunde og fornuftige sind, som tænker og reflekterer.

Tolkning af verset:

O I mennesker! Spis af de gode og rene afgrøder, som Gud har ladet spire frem fra jorden for jer, og lad jeres kvæg og husdyr græsse deri. Gud har skabt disse planter og afgrøder som en nåde og forsørgelse for både jer og jeres dyr. I dette – at jorden frembringer føde, at vandet strømmer, og at alt dette sker i en perfekt orden – ligger der tydelige tegn og beviser på Guds enestående magt, hans visdom og hans enhed. Disse tegn er særligt tydelige for dem, der besidder sunde fornufter, som tænker over skabelsen og lader deres hjerter og sind lede dem til at erkende deres Skaber og tilbede Ham alene uden partnere.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os at se på naturen omkring os med reflekterende øjne. Når vi spiser vores mad og ser vores dyr græsse, bør vi standse op og tænke over, hvem der har skabt denne forsyning. Det er en invitation til taknemmelighed og til at erkende Guds omsorg for os. Verset minder os om, at den daglige forsørgelse ikke er en tilfældighed, men et bevis på Guds barmhjertighed og magt. Den, der bruger sin fornuft, vil se, at alt i skabelsen peger mod én sand Gud, og dette styrker troen og kærligheden til Ham. At tænke over Guds tegn er en form for tilbedelse, som bringer mennesket tættere på sin Herre og fylder hjertet med ydmyghed og glæde over at være en del af Hans skaberværk.